For pårørende

Et barn, der udsættes for overgreb, får ødelagt den basale tillid til sig selv, til andre mennesker og til livet og derved påvirkes tilknytningsevnen. Det bliver ofte svært at skabe, opretholde og udvikle ligeværdige relationer til andre mennesker. Mange har problemer med at have andre mennesker tæt på sig, hvad enten det er fysisk eller følelsesmæssigt. Derved bliver det svært at indgå i en nær relation som f.eks. partnerskab og i forhold til egne børn.

 

De skjulte ofre
Når f.eks. en kæreste, en søster eller en bror, et barn, en forælder eller en ven har fortalt, at de har været udsat for incest eller seksuelle overgreb som barn, befinder man sig pludselig i et følelsesmæssigt kaos. Alligevel skal man ofte være stærk, for 'Det er jo ikke mig, der har været udsat'.

For pårørende er der i første omgang typisk tre veje at gå: Enten forsøger man at hjælpe ved at formidle kontakt til professionelle eller man forsøger at lytte til og rumme den misbrugte eller man tager afstand fra det, tror måske ikke på det og forsøger at skubbe det væk.

At formidle kontakt til professionelle er ofte den handlemulighed, de fleste har det bedst med og har nemmest ved. Det kan være en stor lettelse at handle! Nogle henvender sig på vegne af den udsatte, hvilket kan føre til, at den udsatte selv henvender sig senere. Men mange pårørende oplever den store frustration, at den udsatte ikke tager imod den foreslåede hjælp.

At lytte og rumme kan være svært. Man kan være usikker overfor, hvorvidt det er gavnligt at tale  om det, der er sket.

Er det f.eks. éns eget barn, der har været udsat for overgreb, kan man rammes af voldsomme selvbebrejdelser over, at man ikke var i stand til at hindre det. Som ægtefælle til en krænket kan man være nervøs for, at sex kan være ubehageligt eller, at manglende lyst hos partneren kan betyde, at forholdet er ved at glide fra hinanden. Det kan være svært for et barn at rumme, hvis det er en forælder, der er blevet misbrugt - pludseligt er det barnet, der skal være stærkt og forælderen, der ses som offer. Det kan være en ven pludseligt betror sig om overgreb og pålægger én tavshed, så man må tage stilling til, om man kan holde til at gå alene med den viden. I forhold til en kollega, der har fortalt om overgreb, kan det måske give usikkerhed om, hvordan man nu skal forholde sig professionelt til hinanden.

På den måde bliver de pårørende ofte 'skjulte ofre', der selv har svært ved at søge eller få hjælp. Men det kan være nødvendigt for, hvordan kan man vide, hvad den anden har brug for, når man står i en helt ny situation, hvor man ikke kan trække på sine erfaringer? Og hvordan finder man ud af, hvad man selv har behov for på dette område? Professionel hjælp til de pårørende kan være endnu mere relevant, da der ikke findes litteratur om de pårørendes problematikker, hvor der kan findes viden og forståelse.

 

Man Kan Have Fået

Til dig, der er pårørende
Hvis du bor i nærheden af København, Aarhus eller Odense, og gerne vil møde ligestillede, vil vi opfordre dig til at kontakte CSM Øst, CSM Syd eller CSM Midt Nord for at høre om muligheden for at blive skrevet på venteliste til en pårørendegruppe. CSM Øst etablerer løbende pårørendegrupper, mens de andre to centre ikke pt. annoncerer med et tilbud til pårørende. Derfor er det vigtigt, at I selv gør opmærksom på behovet for målrettede tilbud.

  • Pårørende Foreningen for Seksuelt Krænkede - PFSK,  holder åbent hver den første mandag i måneden kl. 16-18 på Frivillig Center Aarhus, Grønnegade 80 på 1 sal, Aarhus C.
  • PFSK har desuden en kærestegruppe som mødes den 1. torsdag i måneden i Aarhus.
  • CSM Øst etablerers løbende pårørendegrupper. Eksempler på pårørendegrupper kunne være partnergrupper, mødre/fædre-grupper eller søskendegrupper. Tidspunkt for opstart er afhængigt af efterspørgsel/tilslutning.
  • I Spors debatforum her på sitet er der en 'Debat for pårørende'.