To digte

 

Anne-Lise Thomsen har bidraget til antologien Med egne ord - 14 kvinders beretninger om seksuelle overgreb. Vi har fået lov at lægge to af hendes digte ud her på siden. 

 

Sand

Hun voksede op i et ordløst rum
Ingen sagde nogensinde noget
Ingen så ind i øjnene på hinanden
De så forbi
Væk
De manglende ord lukkede hende inde i et dødt hvidt rum
Hvor hun levede i mange år
Også da hun kunne gå sine egne veje
Væk fra dem hun voksede op med
Ingen veje førte nogen steder hen
De var alle blinde
Blinde og kvælende
Med en stank af grim ensomhed
De lukkede rum hvor der ingenting var
Døren kunne åbnes
Hun havde ingen hænder til at åbne døren med
Hun havde ingen mund at tale ud af
Hun var flydende substans
Lukket inde i sit eget fængsel af dyb hvid skarp smerte
Som en kniv der stak helt ind og igennem
Hun var rædselsslagen
Bange for at blive til sand
Sand der fløj væk i blæsten
Over gaden op af murene
At forsvinde helt og aldrig blive kendt af nogen
Hun holdt fast i sit fængsel med sit åndedræt
Rummet var kontakt til håbet om at blive set
Og at kunne materialisere sig
Forsvandt det forsvandt hun
Blev lukket om sig selv i en boble ingen kunne se
I al evighed

 

Væk fra dig

Længst inde ligger et kim gemt
En perle så skøn du aldrig så
Den har ligget i dvale i hundrede år
Godt gemt på det dybeste hav
I mig

Den er begyndt at bevæge sig mod lyset
Blive vugget mod land af vindens kærtegn
På vej mod fast grund
Forløsning

Du er her ikke mere
Du er begravet i mørk jord
Under lærketræet jeg gav dig
Du kan ikke tage kimet og gøre det til dit
Det ligger beskyttet kun i min krop
Hvorfra det søger fylde

Fordi du ligger i mørk muld
Under lærketræets stærke og kraftige rødder
Bliver jeg til en person

Der er kant mellem dig og mig
Jeg kom fra dig
Blev født af dit kød
Frøet begynder at løsrive sig fra den del
Af mig
Der troede jeg var dig
Dybe kys i natten
Tilhører ikke mere dig
Længslen efter din krop som var min krop
Er elimineret og vendt til vrede

Jeg kom ud af dig
Nu kan jeg se dig
Vreden forløser storme i mig
River dit hjerte itu
Det hjerte der var mit hjerte

Nu tager jeg det ud af din krop med bare
Hænder
Kaster det i ilden
Står og ser på mens det syder
Brænder til aske

Det er så godt at være mig uden dig
Du ler af mig der i mørket
Men det betyder ingenting mere

Jeg er fri af dig
Fravristet
Udvundet efter års kamp
Jeg er ikke bange for dig mere
Skal ikke grave din grav op mere
Og få mig selv ud

Jeg er så træt men
Jeg er bevæbnet nu
Til tænderne

Du ler og ler
En hul latter som kun de der har tabt kan le 

Det blev en livsopgave at få dig ud af mig
Uden at slå mig selv ihjel
At udfri mig selv fra den del af dig
Jeg troede var mig

Jeg vender mig ikke og ser tilbage
Når jeg går
Jeg går bare
Imens du skriger af den ensomhed du gav mig

Imens ligger perlen i vandkanten og soler sig
I lys..

 

 Med Egne Ord