Ensomhed

Måske er ensomhed én af de mest grundlæggende senfølger for mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Ensomheden handler ikke nødvendigvis om, hvorvidt man er fysisk alene. Man kan være præcist lige så ensom sammen med andre mennesker, og omvendt er det muligt at være alene uden at føle sig ensom. Fraværet af andre mennesker kan blot gøre følelsen tydeligere og give den en ydre årsag. Den form for ensomhed, som er en senfølge af overgreb i barndommen, er en indre tilstand, der snarere kan betegnes som en følelsesmæssig isolation. Det kan være oplevelser af fremmedgørelse, af ikke at høre til i verden, at leve i en boble eller at være tilskuer til sit eget liv.

En modsætning til ensomhed er samhørighed. Evnen til at føle sig samhørende med andre skabes i barndommen, når barnet får mulighed for at udvikle en positiv tilknytning til sine forældre gennem anerkendelse og følelsesmæssig spejling. Når et barn udsættes for seksuelle overgreb og andre former for svigt og misbrug, bliver tilknytningen ødelagt. Barnet oplever den totale mangel på anerkendelse - det oplever sig (gjort) værdiløs. Det er en ubærlig og meget skamfuld følelse, som barnet for alt i verden må prøve at skjule - måske også for sig selv. At bære en så stor hemmelighed, der ikke må afsløres, hindrer, at der kan opstå nær kontakt både til andre mennesker og til én selv.

I det hele taget oplever et barn, der misbruges, et sandt følelseskaos, som det må finde ud af at håndtere alene. Der er ingen, der taler med barnet om, hvordan det virkeligt har det og ingen, der får det væk fra de skadelige forhold. At gå alene med al den smerte, angst og fortvivlelse er nok den mest ensomme tilstand i verden.

Når barnet ikke har fået hjælp, vil det tage sine traumatiserede følelser med sig ind i voksenlivet. Den følelsesmæssige isolation vil i én eller anden grad være uforandret, hvis ikke den voksne bevidst forholder sig til fortiden og dens konsekvenser og får arbejdet med det.

Ensomhedsfølelsen kan mindskes, hvis der bliver taget hånd om følelserne og der kommer mere åbenhed. Det, der blev ødelagt i en relation, må nødvendigvis heles i en relation. Et terapiforløb med en behandler, der tillader positiv tilknytning, kan være dybt helende; samvær med ligesindede, som selv kender til problemerne, kan være med til at reducere følelsen af at være alene i verden, og arbejdet med at acceptere, anerkende og tage vare på sig selv er med til at skabe indre tilknytning og styrke selvværdet.

 Senfølger Ensomhed 13 03 16

Link til teksten på Facebook.