Digte inspireret af bogen 'Ude af mig selv'

Digte af Tea Sølvi Thaarslund inspireret af UAMS
(bogen 'Ude af mig selv - Dissociation hos mennesker med tidlige traumer' af Karin Dyhr)

 

Den tabte fortid

Nogen gange oplever jeg at befinde mig steder

som jeg ikke aner, hvordan jeg er havnet i

så må jeg finde på en undskyldning

for at være her

for det føles pinligt og skræmmende

at sige sandheden

når fortiden er som en hullet ost

og jeg ikke kan huske de ting, der er sket

nogen gange er det bare vage glimt

der glimrer forbi mine øjne

eller små sansninger der skal til

for at overmande mig

som en svag duft af cigar som min far røg

der hiver mig væk fra nuet

og tilbage til dengang

som jeg ikke kan lide at tænke tilbage på

men som jeg ikke syntes at kunne slippe væk fra

nogen gang føltes det som om

jeg har en livstidsdom hængende hen over hovedet på mig

og at jeg kigger på mig selv oven fra

og tænker, hvem er det der ligger dernede

for psykisk er jeg ikke til stede

for det er for hårdt at være i

derfor flyver jeg ud ad kroppen

og væk fra mig selv

men når jeg så forsøger at komme tilbage

kan jeg ikke finde tilbage til mig selv

da nogen har lukket døren til mit indre

som om de vil forhindre mig i

at sige sandheden

i frygt for at jeg river tæppet væk under dem

lige som de har gjort ved mig

som jeg på bedste vis

forsøger at lappe sammen

af de laser jeg har tilbage

som en fuldtidsbeskæftigelse

der berøver mig min tid fra alt andet

så jeg ikke kan være tilstede i nuet

men kun kan samle krummerne op derefter

som er blevet bitre og tørre

og alligevel vokser de sig større og større

selv om ingen kan se det på mig

eller tror mig

men tro mig

jeg ved, hvad jeg har været igennem

og ingen kan tage det fra mig

selv om jeg ville ønske

at jeg kunne bytte det til noget andet

som en flaskebon

er jeg gået ind og ud af automaten

et hav af gange

for at se om jeg ikke kunne blive gennemlyst af glæde

ved at vågne op til et

nyt og anderledes liv

 

Den ikke værdige

Er jeg værdig til at være her

for det føles ikke sådan

Hver gang jeg bevæger mig rundt i mit kropshylster

Der nogen gange spasser ud på aparte måder

uden for min viljes kontrol

Nedgør de mine følelser og alt hvad jeg er

De siger det er et råb om opmærksomhed

De gør mig til den besværlige og aparte

som om jeg med viljer startede det hele

Men det var jo ikke mig

det var min krænker

Der har gjort mig utallige ”tjenester”

for at jeg kunne blive som jeg er

Kan de da ikke se det?!

At det bare er et skjul og et dække

at jeg har måtte påføre mig for at overleve under umenneskelige forhold

Mit hjerte hungre efter hjælp

og her kommer jeg i deres tjeneste

og bliver atter engang stemplet og gjort til den forkerte

Mit råb om hjælp bliver ikke hørt

men det druknes i piller

på den ene side kan det for så vidt være bedre end ingenting

eller.... er det bare deres forsøg på at slippe af med mig

For hvor hører jeg hjemme

når jeg er vildfarende fra mig selv

fanget i lammelse eller vildrede

over ikke at vide hvor jeg høre til

eller hvem jeg i virkeligheden er

De stempler mig med prædikater

jeg ikke kender og sender mig rundt i systemet

som jeg er en omflakkende bejler

men i virkeligheden er jeg på flugt

fra min gerningsmand

Er der da ingen der vil have mig

når min mor ikke kan rumme mig

og min far bare gør som han vil

Hvornår er jeg blevet den opmærksomhedssøgende

og besværlige som de kalder mig

Når alt jeg bare ønsker

er trygheden hos et andet menneske

og en der kan elske mig som jeg er

 

Skam

Jeg har badet i skam

siden den første gang det skete

oplevelsen af

at det måtte være min egen skyld

var den værste

for det sagde min krænker jo

skammen over ikke at kunne sige fra

At være pacificeret og lamslået

Truet til at tie stille

så jeg frygtede det værste

Aldrig at vide hvornår det ville ske

Så nogen gange lagde jeg selv op til det

For så følte jeg at jeg havde kontrollen

og på en underlig og aparte måde

følte jeg at jeg efterfølgende kunne slappe af

For nu gik der da lidt tid

inden det ville ske igen

I begyndelsen var det ikke så slemt

Jeg troede jo at det var normalt

At alle andre oplevede det samme som mig

ind til jeg fandt ud af

at det var anderledes andre steder

Det gjorde at jeg på en måde følte mig ensom

for hvem kunne så forstå mig

eller relatere til mig

når jeg ikke selv kunne

På et tidspunkt flyttede min overgrebsmand

Det gav en kæmpe lettelse

men skammen og skylden lå stadig på lur

og kom snigende ind over mig

som jeg var fanget i et bur

jeg ikke kunne slippe ud af

for selv om han var væk

fulgte han mig alle vegne

selv når jeg skulle sove

var han tilstede

Jeg kunne vågne op flere gange om natten

badet i sved

og denne klamhed og følelsen af at kunne lugte hans krop

og høre hans ånde

Jeg prøvede at vaske det af mig

men lige meget hjalp det

følelsen var der stadig

Da jeg endelig tog modet til mig

og fortalte en anden om det

kastede hun det bare hen

som uskyldig leg

som om jeg havde været en bold

man bare kunne spille med

og så blev skammen endnu værre

og jeg lukkede ned

som en dybfryser

der var på sit højeste

og et isbjerg der var ved at synke

 

DSC00844 3 1024X683 

 

Som fortid og nutid der flyder ud i et

Jeg møder det så tit

når jeg går på gaden

Smilet hos et andet menneske

når jeg møder det hos mig selv

i spejlet eller via andre

virker det stift og koldt

som en fremmed identitet

som om en anden

har pisket mig til at bære det

For at holde mig oprejst

eller knække sammen

for der er ikke meget der adskiller de 2

Nogen gange ved jeg ikke hvor jeg er

eller hvorfor jeg græder eller griner

så kan andre kigge uforstående på mig

og jeg virker malplaceret i den sammenhæng jeg står i

som én der bare bliver vist frem for eksemplets skyld

Jeg har været der så mange gange før

og alligevel overrasker det mig hver gang

Jeg bliver kaldt svingdørs patient

Det ene øjeblik er jeg inde i varmen

Det næste er jeg ude i kulden

Blot for at komme ind få dage efter igen...

Jeg har gjort alt der stod i min magt

for at komme videre

og alligevel står jeg her igen

med rifter på armen og sår på sjælen

og jeg opdagede først

at jeg havde skåret i mig selv efterfølgende

da jeg kunne se blodet dryppe ned på min hånd

for jeg mærkede intet

som om jeg var et stykke dødt kød

som nogen lige havde hentet hjem fra slagteren

Nyslagtet og parteret

som om mine arme ben krop og hoved

er skilt fra hinanden

og mine ben vil ikke rejse sig

Da de forekommer urokkelige og modvillige

og selv om jeg gerne ville kunne tale

kan jeg ikke fremstamme et ord

og i din magtesløshed

over ikke at kunne kommunikere med mig

går du fra mig

så jeg atter en gang er overladt til mig selv

Håbløst og utrøstelig falder jeg sammen

på mine bare knæ

Der nu føjer mig i et fald

Dette er min kropsnødopkald

 

Håbet

Håbet holdt mig i live

håbet om at der en dag

ville komme en og redde mig

men håbet var ligeledes det

der bragte mig ud i faretruende situationer

med gentagelsestvang

uden jeg på daværende tidspunkt

havde nogen anelse herom

For kunne nøgle til mit indre

ligge gemt i skalkeskjul under en anden mands madras

En dag tog jeg kampen op

for jeg ville vise at jeg var blevet stærkere

end jeg nogensinde tidligere havde været før

men det gik galt

og de selvforviklinger jeg havde rodet mig ud i

endte nu med at spænde ben for mig

Den før så selvsikre pige

følte sig nu usikker over selv de mindste ting og detaljer

Hvordan kunne hun det ene øjeblik

spænde rundt på gangen og holde mange bolde i luften

for at holde oplæg for andre

for det næste øjeblik at ligge sammenkrøllet på gulvet

med tårende løbende ned ad kinderne

Som limet fast til stolen

prøvede jeg forgæves at rejse mig for at gå

men jeg måtte blive siddende

hjælpeløst og handlingslammet

og se på det samme show

som jeg havde overværet så mange gange før

til fuld morskab for andre

men ikke for mig

men nogen gange kunne selv den venligste gestus

fra andre opleves som truende og skræmmende

mens de mest skrækindjagende scenarier

kunne virke hjemmevante og trygge

i en krigszone mellem krig og kærlighed

som en mistænkelig barndom

har ladet mig slæbe rundt på

  

Den tabte tid

Det uudtalte var det værste

Det aldrig at vide

hvordan stemningen var

når jeg trådte ind ad døren

Jeg kendte det så godt

og alligevel overrumplede det mig hver gang

som en skræmmende issyl

der stikker mig i ryggen

når jeg mindst venter det

Den lille er altid tilstede

i det skjulte boltre hun sig

i dag i de voksnes rækker

kæmper for at komme frem

at indtage sin retmæssige plads

nogen gange overrumpler hun endda den voksne

men der hvor hun har haft mest brug for

at indtage sin plads

er hun blevet overset og ladt i stikken

ensom og forladt

I et hav af følelser

som hun ikke har ord for

Stum og lamslået

mister jeg kontakten med mig selv

og pludselig lader jeg mig styre af en uregerlig teenager

i sit værste vredesudbrud

Voldsom og besat skyder jeg hende ned

som jeg var hensat i tiden

og underkastet den magt

jeg engang lå under

da jeg var overladt til dine luner

Hvorefter jeg må undskylde for min uagtsomhed

som jeg ikke husker

men alligevel kan se har fundet sted

som et indkapslet traume

som jeg ikke kan få hul på

uanset hvor meget eller dybt

jeg skære i mig selv

I blinde har jeg spærret hende inde

som en lille del af mig selv

jeg endnu ikke har taget kontakt til

i frygt for at se hvad der reelt er hændt mig

 

DID

Omfanget af at være infiltreret i et disfunktionelt netværk

førte til mine mange personlighedstilstande

Nogen af dem var vidne til hinanden

andre var det ikke

Kernen var beskyttet

Uvidende om det skete

som værten havde været vidne til

Men selv de mindste ting kunne trigge hende

så hendes barne alter kom frem

uvidende om det der var sket de sidste mange år

så frygten var reel

Faren levede stadig

Men hun blev hurtigt gemt væk igen

skjult af de voksenes facetter og sprogbrug

som hun intet kendte til

Trods hendes ældre ydre fremtoning

så i stedet for at blive mødt

på hendes indre niveau

blev hun mødt på det ydre

der gjorde at hun måtte springe

fra det ene personlighed til den anden

Fra den der kun kendte til barnets uskyld og leg

og til de grufulde overgreb

til den der kendte til litteratur og klassisk musik

Så den lille pige

der havde så hårdt brug for en at tale med

blev atter lagt i dvale

og når nogen kom for tæt på

kom vogteren frem

for at holde på hemmeligheden

Jamie var det 8'ne vidne

til hendes traumatiske tilstand

Der hver havde deres specifikke opgave løsning

Var han mon den sidste

eller ville der komme flere til med tiden

 

Hemmeligheder og løgne

Flugtforsøget gjorde det værre

Det der før havde føltes ukrænkeligt

Blev nu krænket

på værste og utænkelige vis

Ude af mig selv

Blev jeg handlingslammet og paralyseret

der foranledigede mig

til at træffe dårlige valg

Der lå jeg og svømmede rundt

i et hav af ukendte følelser

som jeg alle måtte skrinlægge

og tøjre i frygt for ukendte repressalier

Alt det jeg bestod af

var på en gang blevet henkastet og skrinlagt

og sammensmeltet i et nu

smerten sorgen vreden og sårbarheden

var ubrydelig

som små ankre

der havde sat sig fast i min krop og mit sind

Hvor jeg ikke kunne eller måtte lukke andre ind

Den letsindighed og glæde

som tidligere havde fulgt mig

blev nu henlagt

i en sort skygge som fulgte mig over alt

Det gjorde det umuligt for andre at trænge ind til mig

og for mig at række ud efter hjælp

På en gang havde jeg mistet

evnen til at navigere i livet og evnen til

at skabe sammenhæng og mening i nuét

var for altid blevet forstuet

 

En skygge af mig selv

Jeg var ikke længe væk fra mig selv

og alligevel var jeg længere væk fra mig selv

end jeg nogensinde tidligere havde været

Hvem var de mennesker der sad foran mig egentlig

Var de min familie eller var de bare nogle karikaturer

der skulle udgive sig for at være det

For i virkeligheden virkede de ikke særlig familiære

de virkede nærmere hensynsløse og følelseskolde

som om jeg var en ting de kunne lege med

og tage frem og bruge ved særlige lejligheder

når de havde behov for det eller lyst til det

Nogen gange føltes det som om

jeg slet ikke var til stede når jeg kom hjem

som om jeg havde fået kastet en usynligheds kappe hen over mig

så ingen bemærkede mig

det var det værste

oplevelsen af ikke at eksistere

for øjnene af andre

lukkedejeg mig inde i mig selv

lamslået og følelses tom

selv om jeg i virkeligheden var alt andet

jeg var bare skrumpet ind til et minimum af eksistens

Jeg kunne hverken grine eller græde

for hvad nyttede det

og selv om jeg skreg af mine lungers fulde kraft

var der ingen der hørte mig

Jeg var bare overladt til mig selv

alene og ubetydelig

for sådan føltes det i virkeligheden at være mig?!

Henkastet og henslængt

måtte jeg klare mig igennem dagene på bedste vis

Nogen gange føltes det som om

at al ting bare faldt ned om ørene på mig

og alligevel stod jeg bare der

urokkelig og så til

som om det hele bare ragede mig en høstblomst

for hvem bekymrede sig egentlig om mig?! 

 

Forblindet af fortiden

Bag facaden

gemmer der sig al vreden

de voldsomste syn

der tordner som lyn

den bitre fortræd

der vokser til had

 

Dit hemmelige våben

når døren står åben

de tungeste skridt

som jeg hører så tit

er nu blevet mit mareridt

der følger mig over alt

 

Evnen til at være fuldt til stede

har mistet sin glæde

bedøvet og følelseskold

kom jeg i fortidens vold

jeg måtte skære i mig selv

for at teste om jeg var i live

 

De daglige forglemmelser

og alle de kropslige fornemmelser

var lukket ned

som en uåbnet dagbog

der nu bare lå der

i hemmelighedens skær

 

….og ventede på

at nogen skulle finde nøglen

til at åbne den

 

Ude af mig selv

Jeg går rundt i tåger

ude af mig selv

i en uvirkelig og mærkelig verden

Deform og livløs

som om mit liv er en film

der falmer og flimre for øjnene af mig

Er det i virkeligheden mig

eller en anden der eksistere

sideløbende af mig

På sporet eller afsporet af der hvor jeg kommer fra

Fortabt eller flydende

sammen med andre eller....

I chok og oprevet

over at være revet ud af

den sammenhæng jeg var i

som helstøbt og nyskabt

 

IMG 0342 Pige I Spejl Crazy 683X1024