Angst

Angst kan have mange forskellige udtryk og bliver måske ikke umiddelbart defineret som angst. Den kan være intens og voldsom, eller den kan være en underliggende, næsten umærkelig fornemmelse, som faktisk slet ikke er bevidst, fordi den altid har været der.

Der findes forskellige forklaringer og teorier på angsten og dens mekanismer. Her beskrives den som en følge af frygt.

Når man har oplevelsen af at være i overhængende fare, reagerer kroppen og man vil føle frygt. Når frygtenergien ikke bliver forløst i situationen eller umiddelbart efter, vil den 'fryse fast' i nervesystemet, sammen med en masse kaotiske og meget voldsomme følelser. Frygt er forbundet med en konkret ydre trussel i fortiden, og angsten er den tilbageværende frygtenergi, der stadigt spøger i krop og sind.

Den traumatiske oplevelse (der kan være en hel barndom) vil være for voldsom og umulig at rumme i sin helhed, så typisk vil oplevelsen blive fortrængt, eller følelserne bliver spaltet fra. Det vil sige, at sammenhængen mellem årsag og virkning bliver brudt. Når angsten efterfølgende kommer frem, vil den derfor ikke blive sat i forbindelse med den traumatiske oplevelse og de dertil forbundne følelser. Uden sammenhæng med årsagen kommer angsten til at virke uforståelig og meningsløs, så det angstplagede menneske kan opfatte den som en indre fjende, en defekt, en fejlfunktion og noget skamfuldt - for 'der er jo ikke noget at være bange for'.

Der er noget at være bange for - ellers var man jo ikke bange! Traumet sidder i nervesystemet og ikke i hændelsen. De følelser, der var i traumet, indeholder stadigt en voldsom energi, der langsomt må aflades. Det kan man ikke gøre alene, det må ske sammen med et andet menneske, der kan rumme energien og tage hånd om følelserne. En grund til, at følelserne stadigt opleves så intenst farlige er, at de ofte forbindes med skyld og skam, der måske er de mest frygtede følelser. Efterhånden som følelserne bliver bearbejdet, mister de deres energi, så de ikke længere vækker angst og når angsten forsvinder, mister fortiden sin magt over én.

Det ligger i angstens natur, at årsagen til den må være ubevidst. Selvom man har arbejdet med traumerne og har fået bearbejdet sine følelser, kan der stadigt dukke angst op. Så er der endnu et gammelt spøgelse, der må bringes ud i lyset.

Det er så vigtigt at huske, at angst er et symptom og ikke noget sygeligt. Angsten er en naturlig følge af det, der har skabt den.


Relateret læsestof:

- Artiklen Håndtering af følelse-flashbacks af psykoterapeut Pete Walker.
- Artiklen Kroppens forsvarsmekanismer af choktraumeterapeut Gitte D. Fjordbo

 

Angst IMG 0452

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Link til teksten på Facebook.