Offer-krænker-frelser trekanten

Teksten må ikke kopieres eller på anden måde gengives hverken helt eller delvist uden tilladelse men der kan frit linkes til den. © Landsforeningen Spor 2013.

 

Som voksne genspiller vi alle nogle af de gode og dårlige mønstre, som vi har indlært i vores opvækstfamilier. Et af de områder, som misbrugte voksne kæmper særligt med, er i kontakten med andre mennesker. Den misbrugte voksne havner ofte i et mønster, der ligner det, som var i opvækstfamilien. Det kaldes offer/krænker/frelser- trekanten eller Dramatrekanten.

Dramatrekanten

 

Trekanten er en illustration af et dysfunktionelt kommunikationsmønster. Dysfunktionel betyder dårligt fungerende og den form for kommunikation, der finder sted i trekanten fungerer faktisk rigtigt dårligt.

Aktørerne bevæger sig alle rundt i de forskellige positioner og er på skift offer, krænker og frelser, selvom de ofte har en 'favoritposition'. Skiftene mellem de forskellige positioner kan ske lynhurtigt. Dramaet i trekanten går ud på at slippe af med ubærlige følelser som f.eks. tomhed, magtesløshed, forladthed og fortvivlelse ved at ’transportere’ følelserne over i den anden. Når man er blevet fri for at mærke egne autentiske følelser, opleves det der sker som et drama, hvor vigtige ting bliver taget op og behandlet. Men sandheden er, at der ingen ting sker: Ingen problemløsning, ingen udvikling – det er alt sammen gentagelse.

Det er meget krævende at træde ud af trekanten, da man skal kunne udholde at bære sin smerte alene. Men det kan være en stor hjælp at få en forståelse af, hvad der sker i kommunikationen. Gradvist kan man blive bedre til at spotte, hvornår man selv er i trekanten og får derved mulighed for at begynde at bryde mønstret. Hvis der ikke er noget offer, ingen krænker og ingen frelser bliver kommunikationen helt anderledes. Så bliver det en dialog, hvor man kan møde hinanden som jævnbyrdige, ligeværdige personer. På den måde kan man opnå den nærhed og kontakt, som man søger men ikke har vidst, hvordan man skal opnå. 

 

De tre positioner

  • Generelt om personen i offerpositionen:
    føler sig uden mulighed for at påvirke sin egen situation
  • påtager sig skylden og søger en anden at give skylden
  • tager ikke selv ansvar for sin egen rolle i situationen
  • søger en frelser
  • har oplevelsen af at 'du er ok, jeg er ikke ok'

Offerpositionens følelser: Jeg er helt forkert, håbløs, inkompetent, afmægtig, lille, svag, udsat. Uanset hvad jeg gør, er det aldrig godt nok. Det hele er min skyld. 

 

  • Generelt om personen i krænkerpositionen:
    verbalt og måske fysisk aggressiv
    manipulerer og nedgører
  • fralægger sig ethvert ansvar og giver andre skylden
  • mener det er rimeligt, at andre ofrer sig
  • føler sig retfærdig i sin harme og mener at have retten på sin side
  • har oplevelsen af, at 'jeg er ok, du er ikke ok'

Krænkerpositionens følelser: Du er helt forkert, egoistisk, krævende, håbløs, dum, latterlig, doven. Uanset hvad du gør, er det aldrig godt nok. Det hele er din skyld. 

 

  • Generelt om personen i frelserpositionen:
    ofrer sig
  • føler sig god, hjælpsom, uundværlig
  • tager ansvar for andre (men ikke for sig selv)
  • påtager sig at være problemløseren
  • kommer med 'gode' råd og fortæller, hvad den anden bør gøre
  • har oplevelsen af, at 'jeg er ok, du er ikke ok' 

Frelserpositionens følelser: Uden mig og min hjælp er du fortabt. Du ved ikke selv, hvad der er bedst for dig, men det ved jeg. Selvom du ikke efterspørger min hjælp, så ordner og regerer jeg alligevel på dine vegne. Hvis du ikke vil tage mod min hjælp, så er det din egen skyld, at du ikke får det bedre.

 

At træde ud af trekanten
Der er mange årsager til, at dette kommunikationsmønster kan fortsætte i en uendelighed.

  • Parterne tager ikke ansvar for sig selv, deres egne følelser og handlinger men pålægger den anden ansvaret
  • Det bliver en kamp om at placere skyld og at undgå at få skylden
  • Det handler om at gøre den anden magtesløs, så man selv kan føle sig stærk og i kontrol
  • Parterne angriber, forsvarer og forklarer men de lytter ikke
  • Parterne forholder sig ikke til sig selv men til den anden: Du gjorde… du sagde…
  • Der bliver brugt generaliseringer som altid, aldrig, alle, ingen og man
  • Fortiden bliver bragt med ind i den aktuelle situation, så fokus fjerner sig
  • Der bliver afbrudt, råbt højt
  • Der bliver talt om handlinger og adfærd i stedet for følelser
  • Begge parter spiller på den andens banehalvdel

Det vil sige, at vil man prøve at træde ud af trekanten, kan man øve sig i at kommunikere på en helt anden måde end man plejer og prøve at være bevidst om de følelser, det skaber:

  • Tage ansvar for sig selv, sine egne følelser og handlinger og undgå at gøre den anden ansvarlig
  • Slip idéen om, at det er nogen skyld og prøv at finde andre forklaringer
  • Stop kampen om magt og afmagt – den kan aldrig vindes
  • Lad være med at angribe, forsvare og forklare
  • Behandl den anden part med respekt, selvom I er uenige
  • Afstå fra at såre for at såre
  • Prøv at lytte til, hvad der egentligt bliver sagt også selvom det ikke er noget rart
  • Forholde sig til sig selv og fortælle om, hvad man selv føler og tænker
  • Undgå generaliseringer
  • Forholde sig til nutiden og holde fokus på den aktuelle situation
  • Lyt, stil spørgsmål, vis interesse og giv respons ved at tale om egne følelser og tanker
  • Tal om de følelser og behov, der ligger bag handlingen og adfærden
  • Bliv på egen banehalvdel