Grænseproblematikker

Teksten må ikke kopieres eller på anden måde gengives hverken helt eller delvist uden tilladelse men der kan frit linkes til den. © Landsforeningen Spor 2013.

 

Illustration Grænser 004

 

En sund, velfungerende familie er typisk kendetegnet ved mange grænser: Mellem de enkelte medlemmer, mellem børn og voksne, interessegrænser etc. Familier med seksuelle overgreb er typisk kendetegnet ved kun at have en grænse - den imod omverden.

Grænser beskytter individet både fysisk, psykisk og følelsesmæssigt. Når der ikke er grænser bliver individet meget sårbar og udsat på alle områder og må derfor finde andre måder at beskytte sig selv på. Derfor kan den massive grænse mod omverdenen ses som en kompensation for de manglende personlige grænser. Ultimativt kan individets fysiske hjem opleves at være den eneste afgrænsning til omverdenen og som sådan en helt nødvendig beskyttende grænse. Den incestuøse familie findes i alle samfundslag.


Familiens grænse til omverden
På det følelsesmæssige område lukker familien sig om sig selv. Den rigide grænse mod omverden er vigtig for at beskytte sig selv følelsesmæssigt. Intellektuelt eller socialt kan familiens medlemmer måske godt indgå i fællesskaber men følelsesmæssigt er de ikke i stand til at etablere kontakt. De voksne lever så at sige i et følelsesmæssigt tomrum og børnene suges ind i dette tomrum.

Forældrene kan ikke lære børnene at føle sig trygge 'ude i verden', for det gør de ikke selv, så derfor vokser børnene op med en forestilling om, at hjemmet (om end det er nok så utrygt) er det trygge sted, mens verden udenfor er utryg og farlig. Det skaber en tankegang om 'dem' og 'os'. Familien er 'de rigtige' og dem udenfor er 'de forkerte'.

Hvis der finder seksuelle overgreb sted indenfor familien, vil det forstærke grænsen til omverdenen yderligere. Dels fordi det er så vigtigt at holde det skjult og dels fordi skammen over det, gør det endnu sværere for familien at omgås mennesker udenfor familien.

 

De interpersonelle grænser
Til gengæld er grænserne internt i familien fraværende. Alle tænker og føler stort set det samme. Hvis nogen tænker eller føler noget andet, bliver det holdt skjult, for forskellighed er lig med forkerthed og forkerthed medfører udelukkelse af familiens fællesskab. Det betyder, at barnet ikke får mulighed for at udvikle sin egen identitet og personlighed.

De manglende grænser medfører bl.a., at alle blander sig i alt. Der er ikke noget, der er privat, så der sker konstante grænseoverskridelser. Dermed udløses der konflikter, som familien ikke kan håndtere, så det følelsesmæssige klima er præget af mange aggressioner og følelsesmæssige eksplosioner.

Kontrollen i familien bliver ofte gennemført med et kompliceret sæt af skyld- og skamfølelser, som gennemsyrer hele familien lige under den ofte pæne overflade.  Medlemmerne kan blive holdt fast i familien med mange forskellige komplicerede ”double-bind” meddelelser som kan være så stærke, at børnene kan udvikle symptomer på skizofren adfærd eller psykoser.

Visse typer seksuelle overgreb har primært den funktion at give den voksne magt over barnet. Det kan f.eks. handle om onani på barnet, så barnet mister retten til og kontrollen over egen krop og sine kropslige reaktioner. Misbruget handler altså ikke om at dække den voksnes seksuelle behov men tjener andre formål.

 

Grænsen mellem generationerne
Der er ingen klare grænser mellem generationerne og der er en udpræget rolleforvirring. Forældrene er følelsesmæssigt umodne og påtager sig ikke deres voksne ansvar (undtagen når det handler om at straffe eller fratage barnet privilegier). Omvendt bliver børnene 'små voksne', der har et ansvar, de på ingen måde er modne nok til. De bliver ofte overansvarlige og er i realiteten udbrændte, før de er blevet voksne.

Det er ofte børnene, der har ansvaret for familiens trivsel, mens der ikke er nogen, der påtager sig ansvaret for barnets trivsel. Barnet er med andre ord omsorgsgiver og er ofte meget opmærksom på, om forældrene har det godt. Samtidigt udsættes barnet selv for omsorgssvigt. Konkret kan det vise sig ved, at det er børnene, der står for indkøb, pasning af mindre søskende, måltider, hygiejne, lektier o.s.v.

På et mere diffust plan kan det føre til, at mor og datter er veninder eller rivalinder. Far og søn kan være fælles om et misbrug eller de kan være rivaler; sønnen kan få rollen som sin mors mand; datteren kan få rollen som sin fars hustru. Da børnene på denne måde skal dække forældrenes følelsesmæssige behov, er der ikke langt til, at de også skal dække deres seksuelle behov.

 

Den intrapsykiske grænse
Denne grænse kaldes også virkelighedsforvrængning – det er grænsen mellem virkelighed og uvirkelighed, der overskrides.

Hele familien mistrives og lider p.g.a. selve den dynamik, der er i familien. De har ingen viden om, hvad der skaber al deres smerte, de har ikke nogen forståelse af, at det kan være anderledes og har ikke nogen fornemmelse af, at de selv kan gøre noget for at forandre tingenes tilstand. For at udholde livet, bliver de nødt til at fornægte og fortrænge smerten, hvilket fører til, at der konstrueres en anden parallel virkelighed.

Virkelighedsfornægtelsen medfører bl.a., at det bliver svært at forholde sig til følelser og så er det svært at knytte sig til nogen og begå sig ude i verden.  Barnet skaber et forvrænget selvbillede, hvor det føler sig værdiløs, forkert, skyldig, skamfuld. Det skaber en grundlæggende, dyb ensomhed og meningsløshed samt en oplevelse af at være forskellig og adskilt fra andre mennesker. Barnets selvværd er ikke eksisterende.

Børn der udsættes for seksuelle overgreb bærer på en så overvældende smerte, så det er nødvendigt at finde måder at overleve på – dette kaldes mestringsstrategier.

 

Når overgrebene sker udenfor familien
Mange børn, der udsættes for seksuelle overgreb udenfor familien, kommer fra familier med de ovennævnte grænseproblemer. De vil typisk tie om overgrebene, fordi de har påtaget sig skylden og skammen og ikke har den fornødne tillid til, at de tør fortælle det til en voksen.

 

Kilde: 'Familier med sexuelt misbrug af børn - forståelse og handlingsmuligheder'.
Eva Hildebrand og Else Christensen, Hans Reitzels Forlag.