Julen nærmer sig med hastige skridt! På godt og ondt?

 

Af Britta Kjærgaard, Sønderjysk Spor

 

Inspirationen til mit oplæg her kom efter, at jeg i radioen havde hørt Hella Joof, som har skrevet en bog om uskrevne regler og hvorfor mange af disse er helt hen i hegnet. Én af Hellas mange pointer er, at vil jeg ændre noget, må jeg begynde med mig selv "Walk the Talk". Gøre som jeg siger! Det har jeg med succes gjort med julen, og det vil jeg gerne dele.

Sporarbejde Hjemmeside

 

Jeg har været helt ude over afgrundens rand, fordi jeg ikke kunne tage vare på mig selv og mine behov. Hele tiden prøvede jeg at leve op til andres ønsker og behov, fulgte andres tempo og med det resultat, at jeg kørte mig selv helt i sænk – til ingen glæde for nogen.

Efter års hjælp og selvstudier er jeg endelig på vej til at kunne mærke efter i mig selv… kan jeg det her? Det sker nogle gange, at jeg i en bølge af entusiasme får givet tilsagn om at yde hjælp til dette eller hint. Efter at have (prøvet at) sovet på det, kan det ske, at jeg bliver nødt til at melde fra, i sådanne tilfælde forklarer jeg mig i stedet for at forsvare mig. Der er forskel, og det er en rigtig god øvelse, som jeg har lært af Eva-Amalie, Synnejysk Spor. Prøv selv, der kan gå sport i det.

Julen er den tid på året, hvor mange dykker og ikke føler sig rustet til at leve op til forventningerne – hov, hvilke forventninger? For mig er julen lige netop det, jeg og mine kære gør den til, hverken mere eller mindre. Det var ikke nemt at få taget hul på samtalerne, alligevel var det så vigtigt at få det gjort, så jeg kan have det godt og komme helt igennem juletiden med glæde.

Med senfølgerne som fast passager har jeg måttet sætte ord på, hvad jeg kan være med til og hvad der er vigtigt for mig. Taler og fortæller ud fra mig selv: "Jeg oplever… Jeg har lyst til… Jeg synes, det er…" Denne samtale er vigtig inden kalenderen viser 1. søndag i advent, for så er løbet i gang, og du kan ende i en blind labyrint. Hvis det er svært, kan du sende et kærligt brev eller en sød lydfil. Husk at forklare dig og ikke forsvare dig! Du er dig, og du dur.

Måske det er lettere hos mig, fordi jeg er den lykkelige mor til en autistisk søn, som har brug for monster-meget struktur – og det har jeg jo også. Efter års samtaler med mine kære ligger vores adventstid i nogenlunde faste rammer. Dette virker for mig og mine kære.

Jeg dur ikke til larmende julefrokoster, så dem tager resten af mine kære andre steder – og det trives vi med. Så er der jo også ro dagen efter, og det er så fint!

*  1. søndag i advent laver vi juledekorationer og vi er heldige, for i Frilandsdanmark har vi ALT lige udenfor døren. Vi spiser risengrød og drikker nisseøl.

*  2. eller 3. weekend i december bager vi småkager i læssevis og alle drager hjem med fyldte kagedåser.

*  Hele adventstiden står et bord med hobbyting, så vi kan klippe og klistre uden afbrydelser. 

*  Vi synger julesange og -salmer og går så hyppigt som muligt i kirke til gratis julekoncerter m.v.

*  Mand og yngste datter henter selvfældet juletræ og kan bruge timer på det. De har GPS'er med, pæne juletræer får koordinater og bliver genfundet til udvælgelse. Fint, bare jeg kan blive fri. 

*  Brætspil, kortspil og pakkeleg er også faste punkter.

*  En dag mødes vil alle i Kolding og handler ind til jul. Måske har jeg allerede handlet i årets løb, gode tilbud skal ikke foragtes ej heller genbrugsguld. Mødes gør vi for at hygge.

*  Selve juleaften er SÅ afslappet, det er en fryd med englelyd. Alle kender dere opgaver, og alt går bare stille og roligt. DET ER GULD VÆRD. 


For at nå hertil, har vi haft mange samtaler og der bliver lavet ”X-af lister” til f.eks. "Den aktive ½ time" - altså en ½ times tid, hvor man udfører opgaver på listen, og alle er i gang, så nogens "nidkærhedsbetændelse" ikke lider overlast!!! Når alle er hjemme, er hjemmet et bofællesskab, hvor alle tager del i opgaverne. Dette er indiskutabelt, OG det virker. Listerne kan udmærket laves i forvejen.


Jeg ønsker og håber, du kan hente lidt inspiration og måske også mod, til at få taget samtalen, hvis det altså er nødvendigt. Det var meget nødvendigt hos os, fordi jeg fejlagtigt troede, at jeg skulle servicere alle mine kære og være med i ALT. Tingene kan gøres på flere måder, og når vi når i mål, er fremgangsmåden jo uendelig ligegyldig. (Uha, som det kan være svært!!)

 

 

På gensyn med hensyn og ønsket om en glædelig adventstid fra

Britta Kjærgaard, Synnejysk Spor

 

 

(P.S.: Min personlige og selvkonstruerede hilsen "På hensyn med gensyn"

er en lille reminder om vigtigheden af, at vi møder hinanden med anerkendelse, respekt og empati.)

 

 
Jul2016

 


Klik her for at læse hele november måneds nyhedsbrev.