En oplevelse af landsmødet og generalforsamlingen

Lørdag den 24. maj 2014 holdt Spor sit første Landsmøde med efterfølgende generalforsamling.

Jeg tog til Fredericia om fredagen den 23. juni efter job for at møde Anne, Helle, Marian og Knud. De var været til et møde i Odense for derefter at tage turen til Fredericia, hvor landsmødet blev afholdt. 

Vi skulle overnatte på et bed & breakfast og sikke dog et skønt sted, der var fundet til os.

Sporarbejde Hjemmeside

 

Senere skulle der handles ind til vores aftensmad og til landsmødet næste dag. Anne, Knud og jeg tog denne tjans og så gik turen til Rema. Om aftenen blev programmet for generalforsamlingen gennemgået. Jeg har været med til det en del gange og hver gang er med stor fornøjelse.

Lørdagen startede med dejlig kaffe og morgenmad. Jeg var forventningsfuld på den måde, at det er nyt for mig at være sammen med mange mennesker i nye omgivelser. Mennesker som alle på en eller anden måde er berørt af eller har kendskab til senfølger. Det er for mig ikke altid det nemmeste og jeg ved aldrig, hvornår jeg kan blive ramt af noget, som minder mig om min historie.

Vi drog glade af sted til Frivillighuset – et fantastisk hus med en meget spændende historie. Landsmødet startede kl. 11 og der var godt fyldt med medlemmer fra hele landet. Kander med vand og kaffe og dejlige småkager sammen med papir og blyanter fyldte på bordene. Bolette, Spor's første og nye fastansatte blev præsenteret. Vi kom ud i små grupper med hver vores opgaver for så at vende tilbage til plenum, hvor alt blev delt ud, vendt og drejet.

Inden vi gik ud i de forskellige grupper, sad jeg med tanker om "Hvordan mon det er? Kan jeg byde ind med noget? Bliver det svært for mig at være i en gruppe?". Tanker jeg kan have, både når det er noget nyt, når der er mange mennesker, der ikke har mødtes før, men også tanker og tvivl der dukker op, selvom det er noget, jeg har prøvet før. Ja, senfølgerne følger mig, uanset jeg vil have det eller ej.

Efter et par timer var det tid til en fantastisk frokost. Jeg nød meget at sidde i disse smukke rum og indtage god og sund mad. Samtidig var jeg også lidt opmærksom på at jeg var træt, fordi jeg bruger kræfter på at være i omgivelser, jeg på mange måder var tryg i men samtidigt var der også en utryghed i at være der. Ja, senfølgerne følger mig uanset, jeg vil have det eller ej.

Så kom tiden til generalforsamlingen, hvor Knud og jeg var ordstyrere, hvilket jeg har prøvet før. Der var en del punkter, som vi kom igennem på en god og ordentlig måde. Derfor kunne Knud og jeg til slut takke af for god ro og orden med et smil på læben. Jeg oplever, at der er et godt fællesskab i Spor og det kom også til udtryk, da rigtig mange gav en hånd med til oprydningen. Det gik godt og let, når der er mange hænder til at deles om det.

På det tidspunkt begyndte jeg at glæde mig til at komme hjem. Jeg var træt - mange nye mennesker, mange indtryk, alt det gode Spor tog med hjem, havde sat sig i mit system. Nu skulle vi til toget. Også her var der tanker om dagen. Jeg kiggede på de andre, jeg fulgtes med og tænkte: "Mon det er sådan for dem også, eller er det bare mig, der lige nu sidder og tænker "Hvad har du budt ind med Lissi? Hvorfor sidder du lige nu og føler dig ensom i andres selskab?"... Ja, det er nok fordi, SENFØLGERNE FØLGER MIG, UANSET JEG VIL HAVE DET ELLER EJ.

Sidst men ikke mindst, så var det også sjovt, givende, rart og hyggeligt at møde jer alle. Tusind tak til alle der var med til at gøre dagen spændende.


De bedste hilsner fra
Lissi Kamholm, bestyrelsesmedlem