Er julen børnenes fest?

 

I december måned handlede klummen i nyhedsbrevet om, hvorvidt den søde juletid nu også er så sød. Mange oplever et stigende forventningspres, økonomiske bekymringer, forhøjet stressniveau og en eskalering af konflikter. Har man haft en barndom med overgreb, svigt og traumatiske hændelser, har man måske ikke de bedste minder knyttet til julen og den kan i stedet være forbundet med ensomhed, savn og smerte.

Sporarbejde Hjemmeside


At mange børn har det svært i julen kan ses af, at bl.a.
Børnetelefonen og hope.dk i år har haft et rekordstort antal henvendelser allerede i ugen inden jul. Takket være hjælp fra Trygfonden har Børnetelefonen for første gang kunnet holde åbent juleaften og der er hårdt brug for det. Der er næppe tvivl om, at der bliver drukket mere i julen men som det også nævnes i artiklen ’Julen har djævlelyd for børn af alkoholmisbrugere’, kan det også handle om, at misbruget er konstant hele året men at det er mere tydeligt og sværere for barnet at håndtere i julen. Kontrasten mellem idylliseringen af julen og den reelle virkelighed kan være voldsom.

I artiklen ’Børn trygler om afvænning af fulde forældre’ ser professor Børge Nordestgaard vores drikkekultur som den primære årsag til problemet. Dette er selvfølgeligt ét aspekt, men set med mine øjne slet ikke tilstrækkelig forklaring. Jeg mener, det først og fremmest handler om følelser og det handler om den sociale arv, om traumer, senfølger, mestringsstrategier og om samfunds-strukturen. Det generelle stress- og angstniveau er øget, fordi mange er hårdt ramt af reformerne og den stadigt strammere lovgivning. Hvis et generelt problem skal løses, er det nødvendigt at se på det udfra mange forskellige vinkler og forstå det på mange forskellige måder. Fordømmelse, skyld og dæmonisering af forældrene hjælper intet, tværtimod. Problemet må hæves fra det personlige niveau til at være et samfundsproblem. For det må vel siges at være et samfundsproblem, når så mange tusinde børn i løbet af få uger søger udenfor familien for at få hjælp på både deres forældres og egne vegne?

Det er dybt beskæmmende og et tegn på, at noget er helt galt, at vi har et samfund, hvor det er er børnene, der må påtage sig ansvar for at få hjælp til sig selv og forældrene. Når børnene rækker ud, søger de at slippe et alt for stort ansvar, men hvem vil overtage det? Omvendt er det i høj grad et sundhedstegn, at så mange børn er i stand til at række ud og søge hjælp. Det er kun muligt, fordi der faktisk er nogen de kan række ud til, så det er utroligt vigtigt, at der er tilbud og at børnene har kendskab til de muligheder, der findes. Det er derfor særdeles positivt, at satspuljepartierne har afsat 124,0 mio. kr. fra 2016-2018 til et landsdækkende behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug og yderligere midler til området fra 2018 og frem. Forhåbentligt kommer de penge til at gøre en forskel for rigtigt mange børn og deres familier.

 

Anne Christensen
Formand