Kampen for anerkendelse

 

Det har gennem mange år været vigtigt for Spor at være med, når der diskuteres forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og hvordan overgreb kan afdækkes så tidligt som muligt. Senest deltog den ene af vores formænd, Helle Borrowman, i en konference afholdt af Forskningsnetværket til bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn.

Sporarbejde Hjemmeside

 

Konferencens første 1½ dag bestod af oplæg og debat om afsløring af seksuelle overgreb mod børn, håndteringen af børnesager og behandlingen af seksuelt misbrugte børn. Derefter var det tid til at tale om indsatsen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen.  

Ved overgangen fra 'børneområdet' til 'voksenområdet' bød lejligheden sig heldigvis til at stille et ret simpelt spørgsmål: "Har panelet, Forskningsnetværket eller nogle af tilhørerne tal på, hvor stor en %-del af seksuelle overgreb mod børn der afdækkes, inden det fyldte 18. år? Og dermed hvor mange af de seksuelt misbrugte børn, som først får hjælp, når de er blevet voksne?."

Svarene var:

  • Statistikken fra centrene, der arbejder med voksne med senfølger, viser, at 18% af de faste brugere, havde foretaget anmeldelse af overgrebene. Gennemsnitsalderen for anmeldelse af overgreb var 19 år.
  • Tal fra SFI (tidl. Socialforskningsinstituttet) viser, at hvis 100 unge fortæller, at de har været udsat for fysiske overgreb (både vold og seksuelle overgreb), har de sociale myndigheder kun registreret 20 af dem. 
  • Det Kriminalpræventive Råd har anslået, at godt 90% af seksuelt misbrugte børn ikke får tilstrækkelig hjælp.

Det vil sige, at den vidensdeling, der fandt sted på konferencen, stammede fra de 10-20% af børnene, der havde været udsat for overgreb og har været registreret af de sociale myndigheder. De resterende (mellem 80-90%) var inden afsløringen blevet voksne og så falder interessen markant.

I Spor håber vi – måske lidt naivt - at det relativt simple spørgsmål, der blev stillet, giver stof til eftertanke. Forhåbentligt er nogle af de deltagende forskere og praktikere på området blevet klar over, at vi, der har overgrebserfaringer, sidder inde med en vigtig viden og at vi med vores egne erfaringer aktivt kan bidrage i indsatsen for at begrænse overgreb mod børn.