Bidrag og donationer

Spor drives udelukkende med frivillig arbejdskraft og er helt afhængig af sponsorater samt tildelinger fra fonde og legater. Vil du hjælpe os til at hjælpe andre, vil ethvert beløb, stort som lille, blive modtaget med stor tak. Indbetaling kan ske via MobilePay til 3014 5452, med betalingskort på vores betalingsside eller til vores konto: 

Reg. nr.: 5328 
Konto nr.: 0000249586

Du har også mulighed for at donere et medlemskab til en voksen med senfølger, der ikke selv har råd til at melde sig ind i foreningen. Husk at mærke overførslen. 

Hvis du vil sponsorere på anden måde, vil dette absolut også blive påskønnet. Det kan f.eks. være ved at levere kaffe, badges, kuglepenne, notesblokke eller andet merchandise til temadagen i september. Det kan også være trykning af brochurer etc.

Rent praktisk kan du hjælpe ved at omdele vores folder i lægehuse, på biblioteker, jobcentre og andre relevante steder. Du kan få den tilsendt ved at sende en mail til kontakt@landsforeningen-spor.dk eller du kan downloade og printe den her.

Ikke mindst kan du støtte ved at melde dig ind i foreningen enten som ordinært medlem, støttemedlem eller som kollektivt medlem. Det koster kun 100 kr. om året for ordinært- og støttemedlemskab og 300 kr. for kollektivt medlemskab. Klik her for indmeldelse.