Velkommen! For at aktivere alle funktioner kan du Log ind or Registrering.

Notifikation

Icon
Error

Sleepers
#1 Skrevet : 2. januar 2018 05:01:58(UTC)
Sleepers

Placering: Newbie

Gruppe: Brugere
Tilmeldt: 02-01-2018(UTC)
Indlæg: 1

Jeg er i dag en mand på 41. Jeg er en RIGTIG mand - ham der er med på den værste, altid kommer med en smart bemærkning og ikke er bange for at skeje lidt ud. Jeg har tit fået at vide jeg ikke behøver drikke for jeg behøver ikke drikke mig mod til for at være i centrum når vi er ude. Jeg er den mand der ikke kender til frygt og ham der kan fikse alting selv. Der er intet min perfekte facade ikke kan modstå.

Det er langt værre med den lille dreng der skjuler sig inde bag den facade det har taget mig mere end 20 år at opbygge til perfektion.. -Den facade som ved den mindste lille revne kan krakelere, smuldre og synke i grus på blot et øjeblik..

Jeg skriver her fordi der er så meget der kører i mine tanker. Ting jeg føler falder helt ved siden af i forhold til det jeg kan finde af beskrivelser når jeg kigger mig omkring på nettet.. Er jeg bare helt uden for pædagogisk rækkevidde eller er der andre som mig.. Jeg ved ikke om dette er stedet for mig da jeg grundet min opvækst bare ikke fungere med mænd i dag. Min facade er fin og fungere med næsten alle, men når fordøren bliver lukket og jeg er herhjemme bliver jeg til en lille dreng på 3 der skriger efter fysisk nærhed og omsorg fra kvinder og hvor der ingen plads er til mænd.

De "kloge" siger jeg er misbrugsbarn fra før 3års alderen. Det tidligste jeg kan huske er at jeg giver en barnepige oralsex da jeg har været 3 til 4 år gammel. Det har så udviklet sig gennem min barndom til at jeg har givet alle former for sexuelle ydelser til både mine legekammerater ( som var piger ) til mine legekammeraters mødre, slikmoderen i byen ( en ældre dame ) min reservemormor og mange andre. I min familie var nærhed ikke noget der fandtes. Min fars kærlighed bestod af lussinger og røvfulde og min mor var ikke typen der nogensinde har taget mig op. Derfor tror jeg at jeg opsøgte denne omsorg andre steder mod at betale med sexuelle ydelser. Det har ikke gennem min barndom og ungdom betydet noget for mig. Jeg har været en køn dreng hvilket sikkert har hjulpet mig når jeg har søgt efter at få knus og omsorg ( som var det jeg søgte ) ved at give sexuelle ydelser som betaling.

I dag kæmper jeg dog konstant med eftervirkningerne. Jeg ejer ikke skyggen af blufærdighed. Jeg har ikke følelser som andre. Alle mine følelser måles i fysisk kontakt. Det kan være et knus, kys på kinden, holde i hånd, give et klem på brystet, og til dem der kommer tæt på har jeg meget brug for eller behov for at nusse eller give en orgasme. I andres verden er dette rablende vanvittigt men i min er det det samme som at gå på café for 2 veninder. Jeg ved jo godt selv det er mere end andre ( mine veninder ) kan klare og derfor har jeg forsøgt at forklare det med ord. Men jeg bliver misforstået igen og igen. Jeg har ikke behov for sex i dag eller behov for de skal røre ved mig så det har ikke noget at gøre med de skal gå i seng med mig. Jeg har gode dage og dårlige dage. De dage jeg kan styre mine følelser kan jeg gå ud og de dage jeg har brug for at røre bliver jeg hjemme. Mit helt store problem er dem der ikke bryder sig om knus da et knus betyder hele min verden. Jeg forsøger at gå på kompromis med mine behov men da jeg analysere alt fysisk kontakt til mindste detalje for at finde ud af hvor jeg har andre henne er det som om min verden falder sammen når jeg bliver afvist.
Jeg skriver her for at finde ud af om der er andre som mig eller om jeg er i en klasse for mig selv.

Dette er meget forenklet beskrevet grundet maks 5000 tegn må bruges. Jeg søger en dialog her fordi det er meget få jeg har betroet mig til håber der måske er andre der har haft eller har det lige som jeg. Jeg føler ikke selv jeg er misbrugsbarn da jeg selv har opsøgt det men det frustrere mig at det smadre mit voksenliv. At mine følelser er fysiske betyder at jeg selv skubber dem væk der kommer tæt på fordi jeg jo ikke kan være venner med dem på min måde. Det betyder at jeg føler mig meget ensom - føler ingen glæde ved livet fordi ingen forstår mig. Det er svært at have brug for omsorg på samme måde som den lille dreng på 3 når Man er 41 år gammel..Utilfreds
Helene
#2 Skrevet : 2. januar 2018 09:52:13(UTC)
Helene

Placering: Advanced Member

Gruppe: Brugere, Foreningsmedlemmer
Tilmeldt: 25-02-2014(UTC)
Indlæg: 68

Påskønnet: 33 gang(e)
Blev påskønnet: 9 gang(e) i 7 indlæg
Kære Sleepers

Da der desværre ikke er nogen særlig aktivitet i forummet her, svarer jeg dig, selvom jeg ikke er en mand :)

Allerførst vil jeg sige, at det er så godt, at du skriver og at du er virkeligt god til at sætte ord på, hvordan du har det. Dernæst vil jeg sige, at jeg har hørt andre mænd fortælle noget af det samme, så du er givetvis ikke alene om de følelser og reaktionsmønstre.

Jeg kan jo desværre ikke give dig den spejling, du søger, da jeg er af hunkøn, men jeg kan komme med nogle forslag, der måske kan føre dig hen imod det, du har brug for:

Der findes forskellige terapitilbud til mænd, og jeg kender en del der har haft stort udbytte af at indgå i et sådant forløb. Der er bl.a. Kvistene (www.kvistene.dk), der har afdelinger mange steder i Jylland og to steder på Sjælland.

Lone Lyager og Jette Lyager er psykoterapetuer og er specialiserede omkring mænds senfølger. De har skrevet bogen 'At bestige bjerge', og der står mange gode ting på deres hjemmeside (http://incestterapi.dk/Den-seksuelt-misbrugte-mand/index.html)

Hvis du er på Facebook, har Spor en lukket gruppe. D.v.s. at andre kan se, hvem der er medlemmer i gruppen, men ikke hvad der skrives derinde. Det er jo ikke alle, der har lyst til at være synlig på FB i den sammenhæng, så det er muligt at oprette en fiktiv eller anonym profil til det brug.

Jeg håber, at du finder frem til den rigtige hjælp. Og så håber jeg, at andre ser dit opslag og har lyst til at svare.

Mange hilsner
Helene
.

Redigeret af bruger 2. januar 2018 09:54:26(UTC)  | Årsag: Ikke udspecificeret

Brugere som besøger dette emne nu:
Guest (3)
Gå til forum  
Du kan ikke skrive nye indlæg i dette forum.
Du kan ikke svare på indlæg i dette forum.
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum.
Du kan ikke ændre dine indlæg i dette forum.
Du kan ikke lave afstemninger i dette forum.
Du kan ikke stemme i dette forum.